5 5) Aktiesparekonti Værdier i form af noterede aktier i depot og investeringsforeningsbeviser er uforandret i offentliggørelser. Men forskere kan fra 2021 opdele dem efter om værdierne står i almindelige depoter, hvor de beskattes når gevinster realiseres eller på aktiesparekonti, der er kendetegnet ved løbende lagerbeskatning.
- Unoterede aktier Værdien af unoterede aktier er en ny komponent. Den angiver værdien af Anpartsselskaber og A/S for de registrerede ejere af danske virksomheder, der ikke er noteret på børserne.
Læs mere om unoterede aktier i notatet Fordeling af unoterede aktier på personer.
- Virksomhedsordningen Indestående på virksomhedsordningen (VSO) er flyttet fra at have sin egen hovedkomponent til nu at indgå i de finansielle formuer. Indestående på virksomhedsordningen er opgjort som de akkumulerede ind- og udbetalinger siden ordningens indførsel i 1987.
Populationsudvidelsen fra kun fuldt skattepligtige til alle ville dog medføre, at indestående på
ordningen for både personer der er døde og virksomheder, der er gået konkurs fortsat blev en del af
registret. Dette ønskes ikke. Derfor er VSO nulstillet for personer, som
er døde inden årets start
hverken har foretaget ind- eller udbetalinger i 10 år før referenceårets start.
har hævet mere end 99% af den samlede indbetaling (korrektion af formodede afrundingsfejl).
De selvstændige betaler en lav foreløbig skat, når der indbetales på VSO (omkring 20 pct.). Der skal betales personindkomstskat af indestående på VSO, når beløbet hæves fratrukket de foreløbigt skatter. En beregning har vist, at de selvstændige samlet kommer til at betale omkring 37 pct. (medianen) og 43 pct. i skat(gennemsnittet), når de hæver på ordningen. Der er på den baggrund antaget en gennemsnitlig beskatning på 40 pct. Indestående på virksomhedsordningen er allerede beskattet med omkring 20 pct. (raten afhænger af året for indbetalingen), i virksomhedsskat. Derfor antages det, at VSO beskattes med yderligere 20 pct. ved udbetaling, som fratrækkes de akkumulerede indbetalinger på ordningen. I den gamle formuestatistik blev der fratrukket 30 pct. Denne ændring medfører altså isoleret set, at værdien af indeståender på virksomhedsordningen vurderes lidt højere.
- Forsimpling af pensioner og ny fordeling af bonusordninger Formidlingen af pensionsformuer er gjort mere simpel i den nye statistik om formue og gæld. Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks Statistik siden 2020 har lavet en mere detaljeret selvstændig statistik om pensionsformuer. Se fx www.statistikbanken.dk/20503. Statistikkerne har samme population og datagrundlag, men fordi tjenestemandspension og feriemidler indtil videre kun indgår i den samlede statistik om formue og gæld, er der fortsat lidt uoverensstemmelser mellem de to statistikker.
Derudover er der tidligere (i sommeren 2022) lavet en revision af fordelingen af bonusser til pensionsordninger. Denne revision medførte at værdien af livrentepensioner vurderes lidt højere på bekostning af andre pensionstyper. Effekten på den samlede pensionsformue er yderst begrænset. Læse mere i notatet ”Revision af Pensionsformuen, august 2022”.
- Kreditforeningsgæld – kursværdi Restgælden i kreditforeninger kan opgøres til den nominelle værdi restgældbeløbet og til kursværdien. I statistikbanken og offentliggørelser fra Danmarks Statistik anvendes kursværdien af gælden. Kursværdien er den værdi, man kan indfri sin gæld til på opgørelsestidspunktet. Det er altså kursen ganget med den nominelle værdi. Til forskere er der lavet variable, hvor gælden i stedet er opgjort til den nominelle værdi. Valget af opgørelsesmetode ventes at kunne få større betydning for 2022, hvor stigende renter ventes at skabe større differencer mellem kursværdi og nominel værdi af restgælden.
6
- Udskillelse af gæld til offentlige Der er gennemført en konsekvent og detaljeret opsplitning mellem gæld til private fordringshavere og gæld til det offentlige. Opdelingen sker nu med udgangspunkt i långiverens sektorkode og virksomhedsform. Dette har betydet at gæld til fx Udbetaling Danmark og Finansiel Stabilitet er flyttet fra den gamle F.2 (Kontogæld mv.) til F.4 (Øvrig gæld til det offentlige) i det nye register. Gæld til Skattestyrelsen er dog flyttet til F.3 (offentlig gæld til inddrivelse), da gæld til SKAT kommer ind her fra
-
Studielån Studielån er samlet i én kategori F.1 (Studielån). Den er dog ekskl. misligholdt SU-gæld. Personer, der ikke kan tilbagetale deres SU-gæld, får gælden sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Her har data manglet i en række år. Men fra 2020 kan forskere udskille studielån til inddrivelse fra 2020 med variablen FGF3A.
-
Gæld til kommuner Gælden til de danske kommuner i form af boligstøttelån, lån vedr. betaling af ejendomsskatter samt ad- hoc lån til nødvendigt forbrug mv. er samlet i én kategori F.2 (Gæld til kommuner). Adgang til forskerdata giver mulighed for at underopdele gælden i førnævnte kategorier.
Den nye komponent ”Anden gæld til kommuner” (FGF2D) stammer primært fra den gamle komponent F3 (Lån ydet af kommuner). Der er identificeret forholdsvis små beløb til kommuner i komponenten E.2 (Kontogæld mv.), som nu er flyttet til FGF2D. Endelig har vi nu medregnet nogle negative posteringer (formentlig fejlregistreringer der er blevet rettet) og som ikke tidligere indgik i statistikken. De bliver nu korrekt modregnet.
- Gæld til inddrivelse For årene 2014-2016 stammer oplysningerne om gæld til inddrivelse fra EFI, samt gæld til Skattestyrelsen som i den gamle formuestatistik var inkluderet i kontokortgælden. I årene 2017-2019 har Danmarks Statistik ingen data om gæld til det offentlige. Fra 2020 indgår gæld til inddrivelse igen i statistikken – nu med Gældsstyrelsen som kilde. Gæld til inddrivelse kan i forskerdata opdeles i SU- lån(FGF3A), Skat(FGF3B) og andre fordringshavere(FGF3C).
Samlet overblik til forskere Forskere vil kunne få et samlet overblik over variablene i det nye formueregister på https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/moduldata-for-formue-og-gaeld
Diskretion og loft over formuer Der findes enkeltpersoner med så store formuer, at de har en meget kraftig påvirkning af gennemsnit og formuesummer. Dette gælder særligt, når der laves detaljerede opdelinger af befolkningen - fx ved simple opgørelser af formuer på alder og kommune. Det er derfor vurderet nødvendigt at indføre nogle ekstra diskretionstiltag for at sikre, at enkeltpersoners formuer ikke kan beregnes indirekte i statistikken samt sikre, at det ikke er muligt at udlede andre oplysninger om enkeltpersoner via formuestatistikken. Derfor er der implementeret en top- og bottom coding, som lægger et loft over formuerne i registret på 1.000 gange interkvartilafstanden for personer over 18 år i befolkningen. Det er særligt inklusionen af unoterede aktier for 2020, der har nødvendiggjort dette diskretionstiltag, da værdierne her er meget høje for en række personer. Der er også indført et tilsvarende loft på negative nettoformuer, men det har indtil videre været en ren teoretisk foranstaltning og har i praksis ikke været aktuelt.
I praksis betyder det, at der i 2021 er sat et loft over de absolutte nettoformuer på 1,9 mia. kr. Hvis fx den samlede nettoformue overstiger 1,9 mia. kr., så er alle underliggende formuekomponenter justeret proportionalt, således at den samlede nettoformue/nettogæld for den enkelte person ikke kan overstige loftet. Personen indgår således fortsat – men med en nettoformue, der svarer til loftet.
7
Samlet set betyder dette tiltag, at formuerne undervurderes, da det primært er personer med positive nettoformuer, der har en formuer uden for det tilladte bånd. Diskretioneringen betyder også, at formueuligheden vil blive undervurderet i det nye formueregister.
I nedenstående tabel fremgår det, at 71 personer havde en formue på over 1.909 mio. kr. Det betyder, at disse personer kunstigt har fået reduceret deres formue til dette beløb i formueregistret. Samlet reducerer loftet den opgjorte formue for personer over 18 år med 236 mia. kr. Loftet betyder også at formueuligheden måles lidt lavere. Den samlede andel af personer i ”top 1 procents formue” er reelt 29,60 pct., men med loftet over data vil formueregisteret fremkomme med en andel på 27,78 pct. Loftet påvirker ikke statistikkens medianer og kvartilgrænser nævneværdigt.
Tabel 1. Effekt af diskretion. Personer over 18 år i befolkningen pr. 31.12 i året
Grænse
Antal personer
over loftet
Samlet reduktion
i formuer som
følge af loftet
Top 1% andel
af nettoformuen
u. loft
Top 1% andel
af nettoformuen
m. loft
Mio. kr. Antal Mio. kr. pct. pct. 2014 1.275 <50 24.909 17,11 16,69 2015 1.338 <50 29.232 17,24 16,77 2016 1.401 <50 24.780 16,56 16,18 2017 1.472 <50 26.056 16,65 16,27 2018 1.500 <50 28.719 16,37 15,97 2019 1.612 <50 44.680 16,48 15,90 2020 1.738 50 194.089 25,61 23,76 2021 1.909 71 235.926 29,60 27,78 Note: Databrud mellem 2019 og 2020. Forskellen på 2019 og 2020 er primært værdien af unoterede aktier, som først kommer med fra 2020. Det er også udviklingen i værdien af unoterede aktier, som driver udviklingen fra 2020 til 2021.
Omfanget af den samlede effekt som loftet har på formuestatistikkens resultater vil blive offentliggjort i statistikdokumentationen i forbindelse med den årlige udgivelse af den samlede formuestatistik.
I statistikbanken og andre offentliggørelser anvendes herudover en diskretionsgrænse på 50 personer pr. celle. Danmarks Statistik anbefaler, at forskere med adgang til anonymiserede mikrodata ikke opgør formuer i celler med under 50 personer, samt at der benyttes et dominanskriterie, som sikrer at én enkelt person ikke bidrager med mere end 90 pct. af den samlede formue i cellen.
Populationsudvidelse Den gamle formuestatistik indeholdt kun data for personer, der var i familie med mindst en person over 14 år, som havde boet i Danmark hele året og hermed var fuldt skattepligtig. Dette er ændret. Således indeholder data til forskning nu alle personer, som der er registreret en formue på og populationen i offentliggørelser er alle personer i befolkningen d. 31. december i det pågældende år, som også er referencedatoen for formuerne.
Tabel 4 viser, hvor stor del af de samlede formuer, der indehaves af hhv. den tidligere population af fuldt skattepligtige, øvrige i befolkningen, døde personer og andre i 2021.
0,3 pct. af nettoformuen ligger på personer, som er registreret som døde. Der er i de fleste tilfælde tale om personer, hvor boet endnu ikke er endeligt opgjort, men der kan også være tale om ’glemte’ formuer, som ikke er blevet fordelt til arv.
2,5 pct. af nettoformuen ligger hos Andre, som her primært består af personer der bor i udlandet. Der kan (formentlig i få tilfælde) også være tale om personer, som er døde i udlandet, uden at det er registreret i Danmark.
8
Tabel 4. Fordeling af formuer mellem populationer. 2021 Beløb Fuldt skatte-p.* Øvrige i befolkningen pr. 31.12 Registreret Døde Andre I alt
Mia. kr.
Pct.
Nettoformue I alt (2020-definition)
9.475
96,9
0,2
0,3
2,5
100
Aktiver I alt (2020-definition A+B+CX)
12.321
97,1
0,2
0,3
2,4
100
A. Reale aktiver i alt
4.969
98
0,2
0,4
1,4
100
A.1. Helårsbolig, ejer
3.508
99,8
0,2
0
0
100
A.2. Helårsbolig, andel
233
99,5
0,5
0
0
100
A.3. Fritidsbolig
333
93,6
0,4
0,6
5,4
100
A.4. Anden fast ejendom (udlejningsboliger, erhverv
mv.)
713
90,1
0,3
2,4
7,1
100
A.5. Bil
182
99,6
0,2
0
0,2
100
B. Finansielle formuekomponenter i alt
3.857
95,5
0,3
0,2
3,9
100
B.1. Indestående i pengeinstitutter
916
94,8
0,5
0,7
4
100
B.2. Obligationer
20
92,6
0,3
0,3
6,8
100
B.3. Aktier mv.
495
93,7
0,4
0,2
5,7
100
B.4. Andel i investeringsfonde
485
96,5
0,4
0,1
3
100
B.5. Pantebreve i depot (2020-)
0
96,6
0
1,3
2,1
100
B.6 Værdi af unoterede aktier
1.765
95,9
0,3
0
3,8
100
B.7 indestående på virksomhedsordningen
176
98,2
0,1
0
1,7
100
CX. Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår
med 60 pct.)
3.494
97,5
0,1
0,1
2,3
100
C.1 Livsvarig pension
2.999
97,4
0,1
0,2
2,3
100
C.2 Ratepension
1.516
97,6
0,2
0
2,2
100
C.3 Engangsbeløb (inkl. feriemidler og LD)
245
94,8
0,3
0
4,9
100
C.4 Aldersopsparing
268
99
0,1
0
0,9
100
C.5 tjenestemandspension
601
98,4
0,1
0
1,5
100
Gæld i alt (2020-definition D+E+F)
2.846
97,5
0,3
0,1
2,1
100
D. Prioritetsgæld i alt
2.226
98,4
0,2
0,1
1,3
100
D.1. Kreditforeningsgæld
2.030
98,4
0,2
0,1
1,3
100
D.2. Prioritetsgæld i pengeinstitut mv.
193
98,5
0,2
0
1,2
100
D.3. Pantebrevsgæld i depot
4
97,7
0,3
0,2
1,9
100
D.1.A. Helårsbolig
1.597
99,8
0,2
0
0
100
D.1.B. Fritidsbolig
70
95,6
0,2
0,1
4,1
100
D.1.C. Anden fast ejendom
363
93
0,5
0,3
6,3
100
E. Øvrig Gæld til private
435
96,8
0,4
0,1
2,7
100
E.1 Lån i pengeinstitutter
347
97
0,4
0,1
2,5
100
E.2 Forbrugslån, køb på afbetaling mv.
89
96,1
0,3
0,2
3,5
100
F. Gæld til det offentlige
184
88
0,7
0,9
10,4
100
F.1 Studielån
38
96,7
0,4
0
2,9
100
F.2. Gæld til kommuner
15
96,8
0,1
0,7
2,4
100
F.3 Gæld til inddrivelse
112
85,1
0,6
1,3
13
100
F.4. Øvrig gæld til det offentlige
19
80,3
2,9
0,2
16,6
100
Nettoformue I alt (2014-definition)
7.822
97
0,2
0,4
2,4
100
FGAKTIV_2014
10.556
97,3
0,2
0,3
2,2
100
FGPASSIV_2014
2.734
98
0,3
0,1
1,6
100
Note: * er personer i familie med mindst en person, der er over 14 år og har boet i Danmark hele året.