1
- december 2022 JAQ Privatøkonomi og Velfærd 2022-Revision af statistikken om formue og gæld Til Brugere af statistikken
Formuestatistikken er revideret. Formålet har været at forbedre statistikken gennem inklusionen af nye data om ejerskab af unoterede aktier og gæld til det offentlige, en populationsudvidelse som sikrer af bedre dækning af statistikken, en nemmere tilgængelig datastruktur for forskere samt forbedringer af formidlingen af statistikken. Endelig har det været nødvendigt at implementere en øvre formuegrænse i statistikregistret af hensyn til diskretion. Ændringerne medfører også bedre overensstemmelse med nationalregnskabets Finansielle konti om end der fortsat vil være markante forskelle på de to opgørelser. Revisionen er ført tilbage til statistikkens start i 2014, hvor det har været muligt. Revisionen er gennemført med input fra Danmarks Nationalbank.
Nye formue og gældskomponenter I samarbejde med Danmarks Nationalbank har Danmarks Statistik imputeret værdien af aktie-, iværksætter- og anpartsselskaber (benævnes Unoterede aktier i formuestatistikken) med udgangspunkt i retningslinjer fra Eurostat og OECD. Ved hjælp af erhvervsstyrelsens registre om reelle ejere og det offentlige ejerregister er disse værdier fordelt ud på de personer, der ejer selskaberne. Samlet er det for 2021 lykkedes at fordele 87 pct. af den samlede formue på 2.229 mia. kr. i aktie- og anpartsselskaber på personer. Disse værdier er lagt ind i den nye komponent ”B.6 unoterede aktier”. Læs mere detaljeret om fordelingen af de unoterede aktier i notatet Fordeling af unoterede aktier på personer.
Gæld til det offentlige har fået sin egen kategori i formuestatistikken og er hermed blevet udskilt fra gæld til private. Dette inkluderer fx SU-gæld, gæld til kommuner samt gæld til offentlige instanser som Udbetaling Danmark og Finansiel stabilitet. Siden det offentlige gældsinddrivelsessystem EFI blev lukket ned har Danmarks Statistik ikke haft data om gæld til inddrivelse. Det lykkedes dog sidste år, at indhente data om gæld til inddrivelse hos det offentlige fra Gældsstyrelsen. Gæld hos gældsstyrelsen indgår i komponenten F.3 Offentlig gæld til inddrivelse som igen er en del af statistikken fra 2020.
To definitioner af nettoformuen Inklusionen af gæld til inddrivelse og særligt de unoterede aktier ville give anledning til et stort databrud i nettoformuen, hvis de blot blev inkluderet fra 2020. Derfor er der lavet to serier for nettoformuen, som begge er konsistente over tid og uden databrud.
2020-definitionen af nettoformuen indeholder samtlige tilgængelige formuekomponenter – men eksisterer først fra 2020. 2014-definitionen af nettoformuen er eksklusiv komponenterne om unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse. Serien starter i 2014 og kan benyttes, hvis man har behov for en længere dataserie eller ønsker en serie uden unoterede aktier.
Tidligere udtræk fra Skat Data om bankindeståender, aktiebeholdninger og gæld kommer overvejende fra Skattestyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Her har Danmarks Statistik fra 2021 modtaget et udtræk foretaget ’allerede’ i september 2022. For de forrige år er udtrækket foretaget i november. Det tidligere udtræk fra formueregistrene betyder på den ene side, at ændringer til data i Skats formueregistre, som er foretaget mellem september og november efter årets afslutning ikke kommer med i statistikken. På den anden side betyder ændringen, at formuestatistikken kan udgives op til et par måneder tidligere. Således forventes det nu at formuerne fra 2022 allerede kan udgives i slutningen af oktober 2023. Hidtil er statistikken blevet udgivet i december.
2 Forskellen på de to udtræk er testet for 2021. For bankindeståender, prioritetsgæld, almindelige udlån, værdi af aktier i depot såvel som værdien af investeringsforeningsbeviser er forskellen på september og november udtrækkene på under 0,02 pct. for personer i befolkningen d. 31. december.
Nye statistikbanktabeller Der er tæt sammenhæng mellem personers alder og deres formue. De fleste unge har stort set ingen formue, når de flytter hjemmefra. Formuen vokser herefter gradvist for de fleste indtil de når pensionsalderen, hvorefter en stille nedsparing begynder. Både, når der analyseres på formueniveauer og formueulighed er alder således en vigtig parameter at tage i betragtning. Derfor vil alle tabeller i Statistikbanken (www.statistikbanken.dk/20542) indeholde mulighed for opdeling på alder eller på socioøkonomisk status, der også i nogen grad hænger sammen med alderen.
Formuerne er generelt mere ulige fordelt end fx indkomster. Der er en del enkeltpersoner, der har formuer så store, at de helt tydeligt kan påvirke de gennemsnitlige formuer. For at give et bedre billede af mere ’almindelige’ formueniveauer, så vil de fleste nye tabeller i statistikbanken også komme til at indeholde opgørelser af kvartiler og medianer samt mulighed for , at vælge kun at få opgørelser indeholdende personer, der har en given formuekomponent.
Derudover er der som følge af den høje inflation nu indført mulighed for at vælge, om tabellerne skal korrigeres for prisstigninger eller om man ønsker de nominelle værdier.
Populationsafgrænsningen er også ændret, så populationen i offentliggørelser fra Danmarks Statistik nu er alle person i befolkningen d. 31.12 i året. Læs mere om populationsudvidelsen nedenfor.
I den generelle statistik om formue og gæld er formidlingen af pensionsformuer gjort mere enkel. For detaljeret statistik om pensionsformuer henvises i stedet til statistikken og tabeller om netop pensionsformuer (www.statistikbanken.dk/20503).
Forskelle på den nye og gamle formuestatistik I nedenstående tabel sammenholdes formuekomponenterne i den gamle formuestatistik med den nye statistik. Noterne beskriver ændringer foretaget i forbindelse med revisionen.
Tabel 1. Oversigt over ændringer til formuekomponenter mellem den nye og forrige udgave af formuestatistikken. Noter Ny forspalte Gammel forspalte Nettoformue i alt (2020-definition A+B+CX-D-E-F) FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT Nettoformue i alt (2014-definition A+B-B6+CX-D-E-F+F3)
Aktiver i alt (2020-definition A+B+CX) FORMUE I ALT (A+B+C+D) Aktiver i alt (2014-definition; A+B+CX-B6)
A. Reale aktiver i alt A. Reale aktiver i alt
A.1. Helårsbolig, Ejerboliger A.1. Helårsbolig, ejer A.2. Helårsbolig, Andelsboliger A.2. Helårsbolig, andel 1) A.3. Fritidsboliger A.3. Fritidsbolig 1) A.4. Anden fast ejendom (udlejningsboliger, erhverv mv.) A.4. Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv) 2) A.5. Biler A.5. Bil B. Finansiel formue i alt (2020-defintion) B. Finansielle formuekomponenter i alt B. Finansiel formue i alt (2014-definition ekskl. B6)
B.1. Indestående i pengeinstitutter B.1. Indestående i pengeinstitutter
3 4) B.2. Obligationer B.2. Obligationer 5) B.3. Aktier i depot (oftest noterede) mv. B.3. Aktier mv. 5) B.4. Andel i investeringsfonde B.4. Andel i investeringsfonde B.5. Pantebreve i depot B.5. Pantebreve i depot 6) B.6 Værdi af unoterede aktier (2020- ) (Ny) 7) B.7 indestående på virksomhedsordningen D. Indestående under virksomhedsordningen 8) CX. Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.) C. Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.) 8) C. Pensionsformuer i alt
C.1 Livsvarig pension C.1.1. Livsvarig pension (pensionskasse) 8) C.1.A Livsvarig pension (ATP) C.2.1. Livsvarig pension (forsikringsselskab) 8) C.1.B Livsvarig pension (andre) C.3. ATP i alt 8) C.2 Ratepension C.1.2. Ratepension (pensionskasse)
C.2.2. Ratepension (forsikringsselskab)
C.5.2. Ratepension (pengeinstitut) 8) C.3 Kapitalpensioner (inkl. feriemidler og LD) C.6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt
C.6.1 LD-opsparing (fra 2015)
C.6.2 LD-aldersopsparing (fra 2015)
C.6.3 Indefrosne feriemidler
C.1.3. Engangsbeløb (pensionskasse)
C.2.3. Engangsbeløb (forsikringsselskab)
C.5.3. Engangsbeløb (pengeinstitut) 8) C.4 Aldersopsparing C.5.4. Aldersopsparing (pengeinstitut)
C.1.4. Aldersopsparing (pensionskasse)
C.2.4. Aldersopsparing (forsikringsselskab) 8) C.5 Tjenestemandspension C.4. Tjenestemandspension i alt (Udgår) C.5. Pensionsordninger i pengeinstitut i alt (Udgår) C.1. Pensionsordninger i pensionskasser i alt Passiver I alt (2020-definition D+E+F) GÆLD I ALT (E+F) Passiver I alt (2014-definition D+E+F-F3)
D. Prioritetsgæld i alt E. Prioritetsgæld i alt 9) D.1. Kreditforeningsgæld E.1. Kreditforeningsgæld D.1.A. Helårsbolig, Ejerbolig E.1.1. Helårsbolig D.1.B. Fritidsbolig E.1.2. Fritidsbolig D.1.C. Anden fast ejendom E.1.3. Anden fast ejendom D.2. Prioritetsgæld i pengeinstitut E.2. Prioritetsgæld i pengeinstitut D.3. Pantebrevsgæld i depot E.4. Pantebrevsgæld i depot E. Anden gæld F. Andre lån i alt E.1 Lån i pengeinstitutter F.1. Lån i pengeinstitutter mv.
F.1.1. Andre lån 12) 13) E.2 Forbrugslån, køb på afbetaling mv. F.2. Kontogæld mv. (før 2018 også SU-lån efter endt studie) F. Gæld til det offentlige (2020-defintion) (Ny) F. Gæld til det offentlige (2014-definition ekskl. F3)
F.1 Studielån F.1.2. SU-lån under studiet
F.1.3. SU-lån efter endt studie 12) F.2. Gæld til kommuner F.3. Lån ydet af kommuner
4
E.3. Prioritetsgæld til kommune
E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr. lån til betaling af ejendomsskatter
E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr. boligydelse ydet som lån 13) F.3 Gæld til inddrivelse (2020-) G Øvrig gæld til det offentlige 10) F.4. Øvrig gæld til det offentlige (Ny)
-
Ændringer til fritidsboliger
Hvis en person ejer mere end to fritidsboliger, så bliver de to mest værdifulde talt med som fritidsbolig. De resterende boliger havner i kategorien A.4 (Anden fast ejendom) og anses som investeringsobjekter. Der er herudover rettet et par mindre fejl, som betød at værdien af fritidsboliger for nogle personer med mere end en fritidsbolig blev overvurderet i den gamle formuestatistik. Desuden er der også fundet problemer med boliger med mere end en ejer. Hvis kun nogle ejere har folkeregisteradresse på adressen, mens andre ikke havde, så var det kun dem, som havde folkeregisteradresse på adressen som fik talt boligværdien med i den gamle formuestatistik. Rettelserne betyder, at den samlede værdi af fritidsboliger vurderes lidt lavere end før revisionen og at flere personer nu får tildelt en værdi i A.4 (Anden fast ejendom). -
Ændringer til biler Der er indført en minimumsværdi på alle biler, som svarer til skrotpræmien i det pågældende år. Data om skrotpræmiernes størrelse er leveret fra Miljøstyrelsen. Den model som fastsætter bruttoværdien af bilerne resulterede i enkelte tilfælde i direkte negative bilformuer, som så blev sat til 0 i den gamle formuestatistik. Således kan registret nu også anvendes til at identificere bilejere. I 2020 fik Danmarks Statistik et forbedret datagrundlag til vurdering af bilerne fra 2015-2020. Det lykkedes ikke at få forlænget dataserien bagud til 2014 – hvilket gav et større databrud mellem 2014 og 2015. Dette er dog rettet op med en simpel imputering af bilværdierne i 2014, med antagelse om at alle biler, der både eksisterede i 2014 og 2015 har lidt samme procentvise værditab. I data til forskere er der også dannet en variabel FGA5_ant. Den viser antallet af biler personen ejer.
-
Ændring til indlån Der er anvendt en ny kilde til data om de indenlandske indlån. I det gamle formueregister anvendtes data fra slutligningen. I det nye register anvendes i stedet IRTE - Skattestyrelsens register om renter og indeståender. For fuldt skattepligtige person over 14 år er de to kilder stort set ens. Men særligt for børn og personer i udlandet, der ikke er skattelignet, er der mere information at hente i IRTE. Dette betyder, at der i data stillet til rådighed for forskere nu også indgår data fra konti for en del personer, der ikke er lignet i Danmark.
Lignede personers bankindeståender i udlandet hentes fortsat fra slutligningsdata. Komponenten er til forskere opdelt i 2 variable FGB1A er indlån i danske pengeinstitutter. Variablen FGB1B er lignede personers indlån i udenlandske banker. Den er altså mangelfuld for personer, der ikke er lignet af de danske skattemyndigheder.
- Ændring til obligationer Der er anvendt en ny kilde til data om obligationer. I det gamle formueregister anvendtes data fra slutligningen som kilde til indeståender. I det nye register anvendes i stedet Skattestyrelsens register om obligationsrenter. For fuldt skattepligtige person over 14 år er de to kilder stort set ens. Men for særligt børn og personer i udlandet, der ikke er lignet, er der mere information at hente i registret om obligationsrenter. Dette betyder, at der i data til forskere nu også indgår data fra konti for en del personer, der ikke bor og er lignet i Danmark.