Statistikdokumentation for
Skibsfarten på danske havne 
2015
 
4
. kvartal
1
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

1 
Indledning
Formålet med statistikken over skibsfarten på havne er at belyse omfanget og udviklingen af ud- og 
indskibningen af gods.
Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 1997. Der har været opgjort 
skibsfartstatistik siden 1834, men først fra omkring år 1900 har statistikken været publiceret årligt. 
I perioden 1991-1996 har Danmarks Statistik kun udarbejdet summarisk statistik over havnenes 
godsomsætning.
2 
Indhold
Statistikken indeholder oplysninger om skibsfarten i danske havne i form af antal anløb, skibstype 
og -størrelse, flagstat, ind- eller udskibningssted, passagerer, godsmængde og vareart.
Statistikken baseres på to indsamlinger: Skibsfarten på større danske havne (kvartalsvis) og 
Skibsfarten på mindre danske havne (årlig) og suppleres med oplysninger om gods på færger fra 
tællingen Passager- og færgefart (kvartalsvis).
2.1 
Indholdsbeskrivelse
Statistikken indeholder oplysninger om skibsfarten i danske havne i form af antal anløb, skibstype 
og -størrelse, flagstat, ind- eller udskibningssted, passagerer, godsmængde og vareart.
Statistikken baseres på to indsamlinger: 
Skibsfarten på større danske havne
 (kvartalsvis) og 
Skibsfarten på mindre danske havne
 (årlig) og suppleres med oplysninger om gods på færger fra 
tællingen 
Passager- og færgefart
 (kvartalsvis).
De store havne, som håndterer mere end 1 mio. ton gods årligt, indberetter alle enkelte anløb med 
detaljerede oplysninger med fartøjet, oprindelses- og destinationshavn samt vareart, mens de 
mindre havne udelukkende indberetter årlige summariske oplysninger om antal anløb, 
godsmængder, vareart og regioner. Kvartalsstatistikkerne indeholder derfor kun oplysninger om de 
store havne, mens årsstatistikkerne indeholder oplysninger om alle havne medmindre andet er 
angivet.
Statistikken offentliggøres i 
Nyt fra Danmarks Statistik
 og i 
Statistikbanken.dk
.
Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 1997. Der har været opgjort 
skibsfartstatistik siden 1834, men først fra omkring år 1900 har statistikkken været publiceret årligt 
i 
Skibe og skibsfart
. I perioden 1991-1996 har Danmarks Statistik kun udarbejdet summarisk 
statistik over havnenes godsomsætning. Se også separat statistikdokumentation for 
Passager- og 
færgefart
.
2.2 
Grupperinger og klassifikationer
Anvendte klassifikationer

Godsklassifikationen NST07

Landeklassifikation ISO3136

Havnekoder efter FN's UNLOCODE

Øvrige klassifikationer som defineret i EU-lovgivningen
2
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

2.3 
Sektordækning
Havne.
2.4 
Begreber og definitioner
Færge: En type af passagerskib, hvor der ikke er særskilte kahytter til (alle) passagerer og der er 
dedikerede dæk til passagerer. Færger sejler typisk i faste ruter og kan medbringe gods i mindre 
omfang og ofte køretøjer.
Fragtskib: Skib hovedsagelig beregnet til transport af gods.
Bruttotonnage (BT): Bruttotonnagen er en ubenævnt måleenhed for størrelsen af et skib defineret 
ud fra rumindholdet af alle lukkede rum i skibet.
Søfartsstatistik: Søfartsstatistikken omfatter statistikkerne 
Skibsfarten på danske havne
 (gods) og 
Passager- og færgefart
 (passagerer).
Handelsskib: Et skib beregnet til transport af varer eller passagerer eller udrustet til udførelse af 
særlige kommercielle aktiviteter, fx fiskeskibe, supply skibe, m.fl. I søfartstatistikken indgår 
fiskefartøjer ikke og øvrige fartøjer udelukkende, hvis der transporteres personer eller varer.
Flagstat: Flagstaten er det land, hvor skibet er indregistreret.
Passagerskib: Et skib primært beregnet til at sejle med mere end 12 betalende passagerer. Ro-ro 
passagerskibe, dvs. ruteskibe, som primært medtager roll-on roll-off enheder (fx anhængere) indgår 
ikke i kategorien.
Havn: Lokalitet udstyret med anlæg, hvor handelsskibe kan losse eller laste gods samt ud- eller 
indskibe passagerer, som regel direkte på en anløbsbro.
Skibsanløb: Skibsanløb omfatter havneanløb med henblik på at losse eller laste gods eller ind- eller 
udskibe passagerer.
Ro-Ro enhed: Ro-Ro (Roll-on Roll-off) enhed er et køretøj med egne hjul til godstransport, fx en 
lastbil eller en løstrailer (påhængsvogn eller sættevogn).
Skib: Et overfladebrydende, selvfremdrevet, søgående fartøj. Hovercrafts og u-både indgår ikke.
TEU - Tyvefodsækvivalentsenhed: TEU er et standardmål for antal containere omregnet til enheder 
svarende til en 20 fods container.
2.5 
Enheder
Offentliggørelsesenheden er havnen.
2.6 
Population
Danske havne
3
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

2.7 
Geografisk dækning
Danmark.
2.8 
Tidsperiode
2000-
2.9 
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
2.14 
Indberetningsbyrde
Respondentbyrden for 2013 er målt i 2004-priser opgjort til

598.000 kr. vedrørende 
Skibsfarten på større danske havne

53.000 kr. vedrørende 
Skibsfarten på mindre havne
2.13 
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Lov om Danmarks Statistik, §8, stk.1, jf. Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.
Rådets direktiv 2009/42/EF af 6.maj 2009 om statistisk registrering af godstransport og 
passagerbefordring ad søvejen (omarbejdning).
2.12 
Hyppighed
Kvartalsvis (større havne) og årlig (mindre havne).
2.11 
Referencetid
01-10-2015 - 31-12-2015
2.10 
Måleenhed
Anvendte måleenheder:

Passagerer i 1.000 styk

Gods i 1.000 ton

Containere i TEU (Twenty-foot Equivalent)

Transportarbejde i mio. tonkm (tonkilometer)
2.15 
Øvrige oplysninger
Statistikken har en 
emneside
.
4
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

3 
Statistisk behandling
Årsstatistikken dækker alle danske havne med gods eller passagertrafik. Kvartalsstatistikken dækker 
kun de største havne.
Statistikken indsamles via en regnearksløsning og Virk.dk. Svarraten er 100 pct.
Data kontrolleres for korrekt brug af koder og klassifikationer samt intern konsistens. Endvidere 
kontrolleres udviklingen af data på mikro- og makroniveau i forhold til tidligere perioder.
3.1 
Kilder
Statistikken baseres på tre kilder:

Månedlige indberetninger fra større danske trafikhavne, som har en årlig godsomsætning 1 
mio. ton eller derover, om hvert enkelt anløb af fragtskibe og krydstogtskibe, se tællingens 
oplysningsside

Årlig, summarisk indberetning fra de øvrige trafikhavne om skibsanløb, godsomsætning og 
krydstogtpassagerer, se tællingens 
oplysningsside

Månedlige indberetninger fra færgerederier af overførte køretøjer, passagerer og gods, jf. 
separat statistikdokumentation for 
Passager- og færgefart
, se tællingens 
oplysningsside
3.2 
Indsamlingshyppighed
Skibsfarten på større danske havne
 indsamles månedlig og offentliggøres kvartalsvis.
Skibsfarten på mindre danske havne
 indsamles årlig og offentliggøres sammen med de store havne 
årlig som 
Skibsfarten på danske havne
.
3.3 
Indsamlingsmetode
Både 
Skibsfarten på større havne
 og 
Skibsfarten på mindre havne
 indsamles som datafiler eller 
regneark via indberetningsportalen Virk.dk.
Statistikkernes oplysningssider for indberettere kan findes her:

Større danske havne

Mindre danske havne
3.4 
Datavalidering
De indberettede data kontrolleres for korrekt anvendelse af koder og klassifikationer og kontrolleres 
på både mikro- og makroniveau for udvikling i forhold til tidligere perioder.
3.5 
Databehandling
Statistikken er en total tælling af alle danske havne med regelmæssig godsrafik eller passagertrafik. 
Der foretages derfor ikke opregning. Data er som hovedregel komplette og imputering er 
sædvanligvis ikke nødvendig. I sjældne tilfælde foretages imputering af mangelfulde indberetninger. 
Det drejer sig typisk om brug af fejlagtige koder.
5
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

3.6 
Korrektion
Der foretages korrektioner i skibstypen, hvis den indrapporterede skibstype er i modstrid med 
godstype.
4 
Relevans
Statistikken anvendes bredt af havnene, nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier.
4.1 
Brugerbehov
Brugerne af statistikken er EU-Kommissionen, ministerier, organisationer, havnevirksomheder og 
andre virksomheder.
Statistikken anvendes til overvågning af markedet og udformning af transportpolitik.
4.2 
Brugertilfredshed
Den brugerkontakt, der er, viser, at statistikken anvendes bredt - nyhedsmedier, konsulent- og 
analysefirmaer, ministerier og det er indtrykket, at den nemme tilgang til data i Statistikbanken er 
værdsat.
4.3 
Fuldstændighed af data
I forhold til EU-direktiv og guidelines opfylder offentliggørelse kravene.
5 
Præcision og pålidelighed
Statistikken baserer sig på en totaltælling blandt alle havne, som håndterer gods. Statistikken 
vurderes at have en høj præcision.
Der forekommer mindre revisioner, men typisk af beskeden størrelse. Der er ikke systematisk bias i 
revisionerne.
5.1 
Samlet præcision
Statistikken baserer sig for størstedelen af statistikken sig på kvartalsvise indberetninger af enkelt 
anløb i de største havne og for de resterende havne årligt summariske oplysninger. På de centrale 
variable (godsmængde og nationalt transportarbejde) er dækningen 100 pct. Usikkerheden på de 
centrale variable vurderes til mindre end 3 pct., dvs. den sande godsmængde ligger indenfor +/- 3 
pct. af den offentliggjorte.
5.2 
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
6
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

5.3 
Anden usikkerhed
Opgørelser over flagstat, pålæsningsland og aflæsningsland for fragtskibe er udelukkende baseret på 
indberetninger fra de større havne, der håndterer mere end 1 mio. ton gods årligt. I 2012 dækkede 
disse havne 83 pct. af det udlossede gods, 89 pct. af det indladede gods og 76 pct. af samtlige 
fragtskibsanløb på danske havne. På oplysningerne om godsmængder og transportarbejde 
(nationalt) er dækningen meget tæt på 100 pct.
Der kan forekomme lejlighedsvis godstrafik på de allermindste havne, som ikke indgår i 
statistikken, da de ikke systematisk håndterer gods. Det vurderes dog, at det har et meget beskedent 
omfang.
Målefejl kan forekomme i de dele af statistikken, som havnene indsamler alene til statistisk brug, 
dvs. skibstype, godsart og oprindelses- og destinationshavn.
Der er ingen bortfald, beregningsfejl og modelantagelser i statistikken.
5.4 
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i 
Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende 
implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på 
Adfærdskodeks 
for europæiske statistikker
. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central 
kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
5.5 
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of 
Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework 
(QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale 
tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. 
Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen 
indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
5.6 
Kvalitetsvurdering
Den samlede kvalitet af statistikken er god. Der er meget høj dækning med 100 pct. svarrate og der 
foretages relativt få revisioner.
På de centrale variable godsmængde og national transportarbejde er kvaliteten meget høj og fuldt 
dækket.
I det omfang havne, som ikke normalt og systematisk håndterer gods, lejlighedsvis har 
godstransaktioner, undervurderes den samlede statistik. Idet anløb på store havne registreres med 
oprindelses-/destinationshavn, kan transaktioner på de allermindste havne identificeres og 
undervurderingen er mindre end 0,1 pct. af den samlede godsmængde, når den forekommer og 
oftest nul.
På enkelte variable er usikkerheden større på grund af havnenes manglende adgang til oplysninger 
om godsart, skibstype og oprindelses- og destinationshavn.
7
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

5.7 
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med 
Danmarks 
Statistiks revisionspolitik
. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle 
statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
5.8 
Praksis for revisioner
Der publiceres foreløbige tal og revisioner forekommer. Tal revideres 4-8 kvartaler tilbage i 
forbindelse med offentliggørelse af et nyt kvartal.
Revisionerne er som hovedregel af mindre betydning.
6 
Aktualitet og punktlighed
Kvartalsstatistikken offentliggøres typisk 80 dage efter kvartalets afslutning. Der offentliggøres altid 
til det forudannoncerede tidspunkt.
6.1 
Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal
Statistikken udkommer kvartalsvis og årligt.
Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken siden 1. kvartal 2013

2013, 1. kvartal: 82 dage

2013, 2. kvartal: 86 dage

2013, 3. kvartal: 80 dage

2013, 4. kvartal: 80 dage

2014, 1. kvartal: 80 dage

2014, 2. kvartal: 80 dage

2014, 3. kvartal: 80 dage

2014, 4. kvartal: 79 dage

2015, 1. kvartal: 80 dage

2015, 2. kvartal: 80 dage

2015, 3. kvartal: 79 dage

2015, 4. kvartal: 76 dage
Frem til referenceåret 2012 udkom årsstatistikken i serien 
Statistiske Efterretninger
. Efterfølgende 
er årsstatistikken kun udkommet i tabeller i Statistikbanken.
6.2 
Publikationspunktlighed
Siden referenceperioden 1. kvartal 2013 er statistikken blevet publiceret uden forsinkelse i forhold 
til det forhåndsannoncerede tidspunkt.
7 
Sammenlignelighed
Statistikken er konsistent fra år 2000 og direkte sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra 
øvrige EU- og EFTA-lande.
8
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

7.1 
International sammenlignelighed
Eurostat offentliggør sammenlignelig statistik for Europa, der indsamles af EU- og EFTA-landene.
7.2 
Sammenlignelighed over tid
For de overordnede opgørelser er statistikken sammenlignelig med de tidligere årsopgørelser af 
havnenes godsomsætning.
7.3 
Sammenhæng med anden statistik
Der findes ikke anden sammenlignelig statistik.
Passager- og færgefart
 er beslægtet, da den indsamler passagertransporten med skib samt 
godstransporten med færger.
For perioden før 1997 var statistikken stort set sammenlignelig med indholdet i Trafikministeriets 
Havnedatabase. Der kunne dog være afvigelser pga. forskelle i indsamlingsmetode og i 
vareopdelingen.
7.4 
Intern konsistens
Ikke relevant for denne statistik.
8 
Tilgængelighed
Statistikken offentliggøres kvartalsvis i serien Nyt fra Danmarks Statistik og data kan findes i 
Statistikbanken.
Der publiceres også udvalgte serier i de tværgående publikationer: Statistisk Årbog og Statistisk 
Tiårsoversigt.
8.1 
Udgivelseskalender
Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.
8.2 
Udgivelseskalender - adgang
Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: 
Udgivelseskalender
.
8.4 
NYT/Pressemeddelelse
Statistikken offentliggøres i 
Nyt fra Danmarks Statistik
.
8.3 
Udgivelsespolitik - brugeroplysning
Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen 
uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.
9
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

8.5 
Publikationer
Godstransport på danske havne indgår sammen med andre transportstatistikker i tabeller i 
Statistisk Årbog
 og 
Statistisk Tiårsoversigt
.
8.6 
Statistikbanken
Statistikbanken indeholder forskellige tabeller for søfartsstatistikken

Godstransport med skib
For eksempel:

Godsomsætning på større danske havne efter havn, retning og godsart 
.
8.7 
Adgang til mikrodata
For de store havne indeholder det statistiske register alle indberettede variabler for hvert anløb. 
Data findes fra 1997.

Fra 1991-1996 er de indberettede summariske årsopgørelser for alle havne arkiveret 
elektronisk.

Fra 1997 er de indberettede summariske årsopgørelser for mindre havne arkiveret 
elektronisk.

Fra 1992 er alle indberettede variabler vedrørende passagerskibs- og færgefart arkiveret 
elektronisk.
Der er adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning.
8.8 
Anden tilgængelighed
Der er adgang til eksisterende mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning.
8.9 
Diskretioneringspolitik
På grund af de danske havnes offentlige karakter diskretioneres statistikkens oplysninger ikke.
8.10 
Diskretionering og databehandling
Der foretages ikke diskretionering af data om gods- og passagertransport på havneniveau eller 
ruteniveau, da oplysningerne opfattes som offentlig tilgængelige.
8.11 
Reference til metodedokumenter
For yderligere metode henvises til Eurostats 
Guidelines for Maritime Statistics
.
10
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø

8.12 
Dokumentation af kvalitetssikring
Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i 
detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for 
kvalitet. 
9 
Administrative oplysninger
Administrativt er statistikken placeret i kontoret Konjunkturstatistik. Den statistikansvarlige er 
Heidi Sørensen, tlf. 39 17 35 62, e-mail: hsn@dst.dk
9.1 
Organisation
Danmarks Statistik
9.2 
Kontor, afdeling
Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
9.3 
Kontaktpersonens navn
Heidi Sørensen
9.4 
Kontaktpersonens funktion
Statistikansvarlig
9.5 
Adresse
Sejrøgade 11, 2100 København Ø
9.6 
E-mailadresse
hsn@dst.dk
9.7 
Telefonnummer
39 17 35 62
9.8 
Faxnummer
39 17 39 99
11
 / 
11
Danmarks Statistik
Sejrøgade 
11
2100 København Ø