Statistikdokumentation for Skibsfarten på danske havne 2015
4 . kvartal 1 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
1 Indledning Formålet med statistikken over skibsfarten på havne er at belyse omfanget og udviklingen af ud- og indskibningen af gods. Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 1997. Der har været opgjort skibsfartstatistik siden 1834, men først fra omkring år 1900 har statistikken været publiceret årligt. I perioden 1991-1996 har Danmarks Statistik kun udarbejdet summarisk statistik over havnenes godsomsætning. 2 Indhold Statistikken indeholder oplysninger om skibsfarten i danske havne i form af antal anløb, skibstype og -størrelse, flagstat, ind- eller udskibningssted, passagerer, godsmængde og vareart. Statistikken baseres på to indsamlinger: Skibsfarten på større danske havne (kvartalsvis) og Skibsfarten på mindre danske havne (årlig) og suppleres med oplysninger om gods på færger fra tællingen Passager- og færgefart (kvartalsvis). 2.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken indeholder oplysninger om skibsfarten i danske havne i form af antal anløb, skibstype og -størrelse, flagstat, ind- eller udskibningssted, passagerer, godsmængde og vareart. Statistikken baseres på to indsamlinger: Skibsfarten på større danske havne (kvartalsvis) og Skibsfarten på mindre danske havne (årlig) og suppleres med oplysninger om gods på færger fra tællingen Passager- og færgefart (kvartalsvis). De store havne, som håndterer mere end 1 mio. ton gods årligt, indberetter alle enkelte anløb med detaljerede oplysninger med fartøjet, oprindelses- og destinationshavn samt vareart, mens de mindre havne udelukkende indberetter årlige summariske oplysninger om antal anløb, godsmængder, vareart og regioner. Kvartalsstatistikkerne indeholder derfor kun oplysninger om de store havne, mens årsstatistikkerne indeholder oplysninger om alle havne medmindre andet er angivet. Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.dk . Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 1997. Der har været opgjort skibsfartstatistik siden 1834, men først fra omkring år 1900 har statistikkken været publiceret årligt i Skibe og skibsfart . I perioden 1991-1996 har Danmarks Statistik kun udarbejdet summarisk statistik over havnenes godsomsætning. Se også separat statistikdokumentation for Passager- og færgefart . 2.2 Grupperinger og klassifikationer Anvendte klassifikationer Godsklassifikationen NST07 Landeklassifikation ISO3136 Havnekoder efter FN's UNLOCODE Øvrige klassifikationer som defineret i EU-lovgivningen 2 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
2.3 Sektordækning Havne. 2.4 Begreber og definitioner Færge: En type af passagerskib, hvor der ikke er særskilte kahytter til (alle) passagerer og der er dedikerede dæk til passagerer. Færger sejler typisk i faste ruter og kan medbringe gods i mindre omfang og ofte køretøjer. Fragtskib: Skib hovedsagelig beregnet til transport af gods. Bruttotonnage (BT): Bruttotonnagen er en ubenævnt måleenhed for størrelsen af et skib defineret ud fra rumindholdet af alle lukkede rum i skibet. Søfartsstatistik: Søfartsstatistikken omfatter statistikkerne Skibsfarten på danske havne (gods) og Passager- og færgefart (passagerer). Handelsskib: Et skib beregnet til transport af varer eller passagerer eller udrustet til udførelse af særlige kommercielle aktiviteter, fx fiskeskibe, supply skibe, m.fl. I søfartstatistikken indgår fiskefartøjer ikke og øvrige fartøjer udelukkende, hvis der transporteres personer eller varer. Flagstat: Flagstaten er det land, hvor skibet er indregistreret. Passagerskib: Et skib primært beregnet til at sejle med mere end 12 betalende passagerer. Ro-ro passagerskibe, dvs. ruteskibe, som primært medtager roll-on roll-off enheder (fx anhængere) indgår ikke i kategorien. Havn: Lokalitet udstyret med anlæg, hvor handelsskibe kan losse eller laste gods samt ud- eller indskibe passagerer, som regel direkte på en anløbsbro. Skibsanløb: Skibsanløb omfatter havneanløb med henblik på at losse eller laste gods eller ind- eller udskibe passagerer. Ro-Ro enhed: Ro-Ro (Roll-on Roll-off) enhed er et køretøj med egne hjul til godstransport, fx en lastbil eller en løstrailer (påhængsvogn eller sættevogn). Skib: Et overfladebrydende, selvfremdrevet, søgående fartøj. Hovercrafts og u-både indgår ikke. TEU - Tyvefodsækvivalentsenhed: TEU er et standardmål for antal containere omregnet til enheder svarende til en 20 fods container. 2.5 Enheder Offentliggørelsesenheden er havnen. 2.6 Population Danske havne 3 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
2.7 Geografisk dækning Danmark. 2.8 Tidsperiode 2000- 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik. 2.14 Indberetningsbyrde Respondentbyrden for 2013 er målt i 2004-priser opgjort til 598.000 kr. vedrørende Skibsfarten på større danske havne 53.000 kr. vedrørende Skibsfarten på mindre havne 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Lov om Danmarks Statistik, §8, stk.1, jf. Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000. Rådets direktiv 2009/42/EF af 6.maj 2009 om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen (omarbejdning). 2.12 Hyppighed Kvartalsvis (større havne) og årlig (mindre havne). 2.11 Referencetid 01-10-2015 - 31-12-2015 2.10 Måleenhed Anvendte måleenheder: Passagerer i 1.000 styk Gods i 1.000 ton Containere i TEU (Twenty-foot Equivalent) Transportarbejde i mio. tonkm (tonkilometer) 2.15 Øvrige oplysninger Statistikken har en emneside . 4 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
3 Statistisk behandling Årsstatistikken dækker alle danske havne med gods eller passagertrafik. Kvartalsstatistikken dækker kun de største havne. Statistikken indsamles via en regnearksløsning og Virk.dk. Svarraten er 100 pct. Data kontrolleres for korrekt brug af koder og klassifikationer samt intern konsistens. Endvidere kontrolleres udviklingen af data på mikro- og makroniveau i forhold til tidligere perioder. 3.1 Kilder Statistikken baseres på tre kilder: Månedlige indberetninger fra større danske trafikhavne, som har en årlig godsomsætning 1 mio. ton eller derover, om hvert enkelt anløb af fragtskibe og krydstogtskibe, se tællingens oplysningsside Årlig, summarisk indberetning fra de øvrige trafikhavne om skibsanløb, godsomsætning og krydstogtpassagerer, se tællingens oplysningsside Månedlige indberetninger fra færgerederier af overførte køretøjer, passagerer og gods, jf. separat statistikdokumentation for Passager- og færgefart , se tællingens oplysningsside 3.2 Indsamlingshyppighed Skibsfarten på større danske havne indsamles månedlig og offentliggøres kvartalsvis. Skibsfarten på mindre danske havne indsamles årlig og offentliggøres sammen med de store havne årlig som Skibsfarten på danske havne . 3.3 Indsamlingsmetode Både Skibsfarten på større havne og Skibsfarten på mindre havne indsamles som datafiler eller regneark via indberetningsportalen Virk.dk. Statistikkernes oplysningssider for indberettere kan findes her: Større danske havne Mindre danske havne 3.4 Datavalidering De indberettede data kontrolleres for korrekt anvendelse af koder og klassifikationer og kontrolleres på både mikro- og makroniveau for udvikling i forhold til tidligere perioder. 3.5 Databehandling Statistikken er en total tælling af alle danske havne med regelmæssig godsrafik eller passagertrafik. Der foretages derfor ikke opregning. Data er som hovedregel komplette og imputering er sædvanligvis ikke nødvendig. I sjældne tilfælde foretages imputering af mangelfulde indberetninger. Det drejer sig typisk om brug af fejlagtige koder. 5 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
3.6 Korrektion Der foretages korrektioner i skibstypen, hvis den indrapporterede skibstype er i modstrid med godstype. 4 Relevans Statistikken anvendes bredt af havnene, nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier. 4.1 Brugerbehov Brugerne af statistikken er EU-Kommissionen, ministerier, organisationer, havnevirksomheder og andre virksomheder. Statistikken anvendes til overvågning af markedet og udformning af transportpolitik. 4.2 Brugertilfredshed Den brugerkontakt, der er, viser, at statistikken anvendes bredt - nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer, ministerier og det er indtrykket, at den nemme tilgang til data i Statistikbanken er værdsat. 4.3 Fuldstændighed af data I forhold til EU-direktiv og guidelines opfylder offentliggørelse kravene. 5 Præcision og pålidelighed Statistikken baserer sig på en totaltælling blandt alle havne, som håndterer gods. Statistikken vurderes at have en høj præcision. Der forekommer mindre revisioner, men typisk af beskeden størrelse. Der er ikke systematisk bias i revisionerne. 5.1 Samlet præcision Statistikken baserer sig for størstedelen af statistikken sig på kvartalsvise indberetninger af enkelt anløb i de største havne og for de resterende havne årligt summariske oplysninger. På de centrale variable (godsmængde og nationalt transportarbejde) er dækningen 100 pct. Usikkerheden på de centrale variable vurderes til mindre end 3 pct., dvs. den sande godsmængde ligger indenfor +/- 3 pct. af den offentliggjorte. 5.2 Stikprøveusikkerhed Ikke relevant for denne statistik. 6 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
5.3 Anden usikkerhed Opgørelser over flagstat, pålæsningsland og aflæsningsland for fragtskibe er udelukkende baseret på indberetninger fra de større havne, der håndterer mere end 1 mio. ton gods årligt. I 2012 dækkede disse havne 83 pct. af det udlossede gods, 89 pct. af det indladede gods og 76 pct. af samtlige fragtskibsanløb på danske havne. På oplysningerne om godsmængder og transportarbejde (nationalt) er dækningen meget tæt på 100 pct. Der kan forekomme lejlighedsvis godstrafik på de allermindste havne, som ikke indgår i statistikken, da de ikke systematisk håndterer gods. Det vurderes dog, at det har et meget beskedent omfang. Målefejl kan forekomme i de dele af statistikken, som havnene indsamler alene til statistisk brug, dvs. skibstype, godsart og oprindelses- og destinationshavn. Der er ingen bortfald, beregningsfejl og modelantagelser i statistikken. 5.4 Kvalitetsstyring Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker . Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 5.6 Kvalitetsvurdering Den samlede kvalitet af statistikken er god. Der er meget høj dækning med 100 pct. svarrate og der foretages relativt få revisioner. På de centrale variable godsmængde og national transportarbejde er kvaliteten meget høj og fuldt dækket. I det omfang havne, som ikke normalt og systematisk håndterer gods, lejlighedsvis har godstransaktioner, undervurderes den samlede statistik. Idet anløb på store havne registreres med oprindelses-/destinationshavn, kan transaktioner på de allermindste havne identificeres og undervurderingen er mindre end 0,1 pct. af den samlede godsmængde, når den forekommer og oftest nul. På enkelte variable er usikkerheden større på grund af havnenes manglende adgang til oplysninger om godsart, skibstype og oprindelses- og destinationshavn. 7 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
5.7 Revisionspolitik Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik . De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Der publiceres foreløbige tal og revisioner forekommer. Tal revideres 4-8 kvartaler tilbage i forbindelse med offentliggørelse af et nyt kvartal. Revisionerne er som hovedregel af mindre betydning. 6 Aktualitet og punktlighed Kvartalsstatistikken offentliggøres typisk 80 dage efter kvartalets afslutning. Der offentliggøres altid til det forudannoncerede tidspunkt. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Statistikken udkommer kvartalsvis og årligt. Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken siden 1. kvartal 2013 2013, 1. kvartal: 82 dage 2013, 2. kvartal: 86 dage 2013, 3. kvartal: 80 dage 2013, 4. kvartal: 80 dage 2014, 1. kvartal: 80 dage 2014, 2. kvartal: 80 dage 2014, 3. kvartal: 80 dage 2014, 4. kvartal: 79 dage 2015, 1. kvartal: 80 dage 2015, 2. kvartal: 80 dage 2015, 3. kvartal: 79 dage 2015, 4. kvartal: 76 dage Frem til referenceåret 2012 udkom årsstatistikken i serien Statistiske Efterretninger . Efterfølgende er årsstatistikken kun udkommet i tabeller i Statistikbanken. 6.2 Publikationspunktlighed Siden referenceperioden 1. kvartal 2013 er statistikken blevet publiceret uden forsinkelse i forhold til det forhåndsannoncerede tidspunkt. 7 Sammenlignelighed Statistikken er konsistent fra år 2000 og direkte sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra øvrige EU- og EFTA-lande. 8 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
7.1 International sammenlignelighed Eurostat offentliggør sammenlignelig statistik for Europa, der indsamles af EU- og EFTA-landene. 7.2 Sammenlignelighed over tid For de overordnede opgørelser er statistikken sammenlignelig med de tidligere årsopgørelser af havnenes godsomsætning. 7.3 Sammenhæng med anden statistik Der findes ikke anden sammenlignelig statistik. Passager- og færgefart er beslægtet, da den indsamler passagertransporten med skib samt godstransporten med færger. For perioden før 1997 var statistikken stort set sammenlignelig med indholdet i Trafikministeriets Havnedatabase. Der kunne dog være afvigelser pga. forskelle i indsamlingsmetode og i vareopdelingen. 7.4 Intern konsistens Ikke relevant for denne statistik. 8 Tilgængelighed Statistikken offentliggøres kvartalsvis i serien Nyt fra Danmarks Statistik og data kan findes i Statistikbanken. Der publiceres også udvalgte serier i de tværgående publikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. 8.1 Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden. 8.2 Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender . 8.4 NYT/Pressemeddelelse Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik . 8.3 Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. 9 / 11 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø