Statistikdokumentation for Jernbanetransport 2021 1 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
1 Indledning Jernbanestatistikken belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner og servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. Statistikken anvendes primært til brug for policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder statslige ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. 2 Indhold Jernbanestatistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet; jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel; investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel; samt uheld på jernbanenettet. Den dækker både antal passager og mængde af gods samt person/godskilometer, trafikarbejde og investeringer i jernbanenettet og -materiel samt antal af uheld på jernbanenettet. 2.1 Indholdsbeskrivelse Jernbanestatistikken indeholder oplysninger om: Passager- og godstransport med tog : Antallet af passagerer samt vægt og type af gods. Jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel : Længden af jernbanenettet og karakteristika ved nettet, fx sikringsanlæg og standsningssteder samt lokomotiver og vogne. Investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel : Investeringer i jernbanenettet og tilhørende servicebygninger o.a. samt investeringer i lokomotiver og vogne. Trafikulykker på jernbanenettet 2.2 Grupperinger og klassifikationer Der anvendes klassifikationer, som fremgår af gældende EU-lovgivning på området. Det drejer sig primært om klassificering af varearten efter Standardgodsnomenklatur til transportstatistik (NST2007) og klassificering af farligt gods. Derudover anvendes transporttype, togtype, banestrækning, vogntype, region, lande og uheldstype. 2.3 Sektordækning Jernbanetransport i Danmark. Danmarks Statistik indsamler data for alt jernbanetransport i Danmark inklusiv private jernbaner (lokalbaner), letbaner og metro. I forbindelse med afleveringen af data til Eurostat i overensstemmelse med EU forordningen 2018/643 er det eksklusiv data for letbaner og metro, som forordningsbestemt. I forbindelse med anneks V til forordningen er ydermere S-tognettet og de private jernbaner udeladt. I forbindelse med aflevering af "The Common Questionnaire til Eurostat/ITF/UNECE on inland transport statistics" så er det alene data eksklusiv data for private jernbaner, letbaner og metro. 2.4 Begreber og definitioner 2 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
Stræksikringsanlæg: Længden af spor i kilometer med stræksikringsanlæg. Stræksikringsanlæg er systemer, der styrer trafikafvikling og sporskifter fra centralt hold. Land: Oprindelses- eller destinationsland for internationale transporter. Region: Region er defineret ved de fem administrative regioner svarende til NUTS2-niveau. Oprindelses- eller destinationsområde ved nationale transporter. Overkørsel: Steder, hvor en vej passerer togskinner. Spor med el: Sporstrækninger med el til elektriske tog. Godsvægt: Godsets vægt i ton eksklusivt pakkemateriale. Transportenhed: Transportenhed (fx container) en given godstransport transporteres i. Investeringer: Investeringer i mio. kroner i rullende og fast materiel. Lasteevne i 1.000 ton: Lasteevne i godsvogne i 1.000 ton. Flersporet: Skinnestrækninger med flere parallelle spor. Persontransportarbejde (personkm): Et mål for den samlede persontransportopgave eller produktion. Det opgøres i personkm som en kombination af antallet af passagerer og den tilbagelagte distance, dvs. persontransportarbejdet for en tur på 10 km med 10 passagerer er 100 personkm. Passagerer: Antal passagerer, der transporteres inklusiv ikke-betalende passagerer. Jernbanestrækning: Jernbanestrækning er en- eller flersporet skinneføring mellem to punkter. Jernbanestrækning opdeles i statistikken primært ud fra infrastrukturforvalterne, dvs. hvem der har ansvaret for en del af skinnenettet, eksempelvis Banedanmark, som er infrastrukturforvalter på det overordnede skinnenet. På Banedanmarks del af skinnenettet er der være foretaget yderligere geografiske opdelinger. Siddepladser: Siddepladser i persontogsmateriel. Hastigheds- og togstopsikring: Sporstrækninger med hastigheds- og togstopsikring. Standsningssteder: Steder, hvor toget kan standse og laste/losse gods eller medtage/afsætte passagerer, fx. stationer eller trinbræt. Godstransportarbejde (tonkm): Et mål for den samlede transportopgave eller produktion. Det opgøres i tonkm som en kombination af godsets vægt og den tilbagelagte distance, dvs. transportarbejdet for en tur på 10 km med 10 ton gods er 100 tonkm. Tog: En kombination af en eller flere trækkende enheder (lokomotiver) og gods- eller passagervogne. Et eller flere sammenkoblede togsæt er et tog. Et lokomotiv alene er ikke et tog. Togsæt: En opsætning af vogne og lokomotiv (trækkende motor), som enten er udelelig eller i praksis altid kører i samme opsætning. Trafikarbejde: Den samlede distance i kilometer et tog tilbagelægger. Godsart: Kategorisering af godsets vareart, fx kul, maskiner, hvidevarer, el-artikler mv. Transporttype: Transportens type bestemt af hvor et tog kører fra og til, fx national kørsel, dvs. kun i 3 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
Danmark eller international kørsel, dvs. ture til eller fra udlandet. International kørsel opdeles efter om turen stopper eller starter i Danmark eller transiterer igennem Danmark. 2.5 Enheder Offentliggørelsesenheden er jernbanestrækning. 2.6 Population Passager- og godstransport på det danske skinnenet. 2.7 Geografisk dækning Jernbaner i Danmark. 2.8 Tidsperiode Enkelte tidsserier går tilbage til 1990, mens andre starter i 2006 og senere grundet yderligere krav i den bagvedliggende EU-forordning. 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik. 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Indsamling af oplysningerne sker med hjemmel i Lov om Danmarks Statistik, § 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018. Danmark skal opgøre statistik på området i henhold til Europaparlamentets og Rådets forordning nr. 2018/643 af 18. april 2018 om Statistik over jernbanetransport. 2.12 Hyppighed Gods- og passagertransport opgøres kvartalsvis. Øvrige dele af statistikken opgøres årligt. 2.11 Referencetid Kvartal eller kalenderår. 2.10 Måleenhed Passagertransport opgøres i antal personer og i personkilometer (antal personer gange tilbagelagt kilometer). Godstransport opgøres i ton og i tonkilometer (ton gange tilbagelagt kilometer) Trafikarbejde i togkilometer (togets tilbagelagte distance) i kilometer Investeringer i kroner i løbende og faste priser. 4 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
2.14 Indberetningsbyrde Indberetningsbyrden er meget beskeden. 2.15 Øvrige oplysninger Øvrige oplysninger kan findes på statikkens emneside . 3 Statistisk behandling Jernbanestatistik indsamles via http://www.Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering, opregning eller sæsonkorrektion. 3.1 Kilder Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafik- og Byggestyrelsen. Hovedaggregater leveret til Eurostat med henblik på EU-forordning 2018/643 eller fælles spørgeskema Eurostat/ITF/UNECE om landtransportstatistik kan findes i tabellerne BANE31 (jernbanetrafik), BANE25 (jernbanetransport af passagerer) og BANE1 (jernbanetransport af varer) formidlet af blandt andet Danmarks Statistik. 3.2 Indsamlingshyppighed Passager- og godstransport med jernbane indsamles kvartalsvis. Øvrige oplysninger indsamles årligt. 3.3 Indsamlingsmetode Data indsamles fra togoperatører, der opererer på dansk skinnenet samt infrastrukturforvaltere. Data indsendes til Danmarks Statistik ved upload af informationerne via den offentlige indberetningsportal http://www.Virk.dk. Data fra andre offentlige myndigheder sendes i visse tilfælde på e-mail. 5 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
3.4 Datavalidering Formålet med datavalideringen er at sikre retvisende statistik. På den enkelte indberetning kontrolleres for: Intern konsistens : Data kontrolleres i forhold til intern konsistens, dvs. sammenhæng i mellem forskelle oplysninger i den enkelte indberetning, fx hvis der oplyses, at der har været transporteret et antal passagerer, så skal persontransportarbejdet (personkm) også være udfyldt. Udvikling : Udviklingen i den enkelte dataserie siden seneste kvartal samt samme kvartal året før undersøges for at fange fejlagtige indberetninger eller få forklaringer på usædvanlige hændelser. Dette kan give anledning til at indberetteren kontaktes igen for at berigtige oplysningerne, På den samlede statistik kontrolleres for: Udvikling : Udviklingen i den enkelte dataserie siden seneste kvartal samt samme kvartal året før undersøges for at fange fejlagtige indberetninger eller få forklaringer på usædvanlige hændelser. 3.5 Databehandling Der foretages ikke yderligere databehandling udover fejlsøgning. Der er ikke behov for imputering eller opregning, da indsamlingen er en total tælling. 3.6 Korrektion Der foretages ikke sæsonkorrektion af passagertransporten. 4 Relevans Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat Statistikken bruges primært af EU til policy arbejde men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data herunder statslige institutioner, 4.1 Brugerbehov De primære brugere af statistikken er EU-kommissionen og ministerier, som bruger statistikken til politikudvikling og -opfølgning; brancheorganisationer og virksomheder, som bruger statistikken til udvikling af deres forretningsområde; og forsknings- og analyseinstitutioner, som bruger statistikken i analyser og forskning. 4.2 Brugertilfredshed Brugerkontakten sker hovedsaglig gennem et kontaktudvalg for al transportstatistik. I udvalget er de største institutionelle brugere repræsenteret. 6 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
4.3 Fuldstændighed af data I Danmark dækker statistikken alt jernbanetransport. Betingelserne for lettelser i indberetningsbyrden, som fremgår af EU-forordningen, opfyldes ikke af nogen operatører på det danske skinnenet. 5 Præcision og pålidelighed Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. Passagertransporten har større usikkerhed end godstransporten, da opgørelsen her baserer sig på de enkelte selskabers modeller for passagerantallet. Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal. 5.1 Samlet præcision Der er ikke foretaget en kvalitetsmåling af statistikken. Det vurderes, at statistikkens hovedvariable - transport af passagerer og gods - er opgjort med en præcision på +/- 5 pct. Men det er ikke muligt at foretage nogle egentlig estimation af præcisionen. Der er primært usikkerhed på passagertransport, som baseres på trafikselskabernes passagermodeller, hvor der udover solgte billetter også estimeres for passagerer med periodekort og passagerer uden rejsehjemmel. Der er ikke fagligt belæg for at tro, at der er systematisk over- eller undervurdering da alle operatører indberetter. 5.2 Stikprøveusikkerhed Ikke relevant for denne statistik. 5.3 Anden usikkerhed Der forekommer ikke fejl som følge af dækningsfejl, målefejl, bortfald, beregningsfejl eller modelantagelser. Alle operatører indberetter hvert kvartal og der ingen grund til at tro, at der skulle være systematiske fejl i deres indberetninger. 5.4 Kvalitetsstyring Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker . Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 7 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
5.5 Kvalitetssikring Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 5.6 Kvalitetsvurdering Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj, idet alle aktører er omfattet og svarraten er 100 pct. før offentliggørelse. Der er ikke behov for imputering for manglende data eller opregning. Oplysninger om investeringer vurderes at have meget høj kvalitet, idet de stammer fra regnskaberne for de pågældende selskaber. Godstransporten vurderes at være af meget høj kvalitet. Der foretages ikke store revisioner og der er ikke systematik i revisionerne. Passagertransporten er af god kvalitet. Der er større usikkerhed, idet data bygger på trafikselskabernes passagermodeller, som bl.a. baserer sig på billetsalg, periodekort og billetkontroller. Modellerne estimerer alle typer af passagerer. Data revideres oftere. Der vurderes ikke at være systematisk over- eller undervurdering. 5.7 Revisionspolitik Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik . De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Statistikken revideres løbende for de seneste 4-8 kvartaler i forbindelse med offentliggørelse af nye tal. Revisionerne skyldes ændrede indberetninger. I forbindelse med opdateringer af selskabernes passagermodeller kan der sjældent forekomme større revisioner, der går længere tilbage end de sædvanlige 1-2 år. 6 Aktualitet og punktlighed Produktionstiden for statistikken er typisk 73-74 dage efter referenceperioden. Statistikken offentliggøres altid på det forud annoncerede tidspunkt. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Udgivelsestiden for kvartalsudgivelserne er ca. 75 dage og for årsudgivelserne ca. 8 måneder. 8 / 13 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø