Statistikdokumentation for Skibsfarten på danske havne 2021
4 . kvartal 1 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse omfanget og udviklingen i skibsfarten og godsomsætningen i Danmark samt strukturelle forhold om de danske havne. Ydermere offfentliggøres data om søulykker på danske skibe og i dansk farvand. Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 1997. Der har været opgjort skibsfartstatistik siden 1834, men først fra omkring år 1900 har statistikken været publiceret årligt. I perioden 1991-1996 har Danmarks Statistik kun udarbejdet summarisk statistik over havnenes godsomsætning. 2 Indhold Statistikken indeholder oplysninger om skibsfarten i danske havne i form af antal anløb, skibstype og -størrelse, flagstat, ind- eller udskibningssted, passagerer, godsmængde og vareart. Statistikken baseres på to indsamlinger: Skibsfart på større danske havne (kvartalsvis) og Skibsfart på mindre danske havne (årlig) og suppleres med oplysninger om gods på færger fra tællingen Passager- og færgefart (kvartalsvis). Der modtages oplysninger om søulykker fra Søfartsstyrelsen årligt. Der modtages årligt oplysninger om investeringerne i danske havne fra Nationalregnskabet i Danmarks Statistik. COVID19-pandemien har ikke haft betydning for dataindsamling eller kvaliteten af statistikken. 2.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken indeholder oplysninger om omsætning af gods med skib i de danske havne. De primære oplysninger i statistikken er antallet af skibsanløb, godsmængder og destinationer. For de største havne findes endvidere oplysninger om skibstyper og -størrelse, flagstat, specifikke ind- eller udskibningssted og vareart. Statistikken omfatter også antallet af krydstogtspassagerer- og anløb i havnene. De store havne, som håndterer mere end 1 mio. ton gods årligt, indberetter alle enkelte anløb med detaljerede oplysninger med fartøjet, oprindelses- og destinationshavn samt vareart, mens de mindre havne udelukkende indberetter årlige summariske oplysninger om antal anløb, godsmængder, vareart og regioner. Gods, der transporteres med passagerskibe og færger, indgår i den kvartalsvise statistik. Kvartalsstatistikkerne indeholder kun oplysninger om de store havne samt færgehavne, mens årsstatistikkerne indeholder oplysninger om alle havne medmindre andet er angivet. Statistikken suppleres årligt med oplysninger om investeringer i havnene og med søulykker. 2 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
2.2 Grupperinger og klassifikationer Statistikken anvender følgende internationale klassifikationer: Godsklassifikationen NST07 Landeklassifikation ISO3166 EUs klassifikation af regioner NUTS Havnekoder efter FN's UN/LOCODE Desuden anvendes følgende grupperinger i tabeller: Retning: opdeles i indgående og udgående gods, hvor indgående er gods, der kommer ind i havnen og udgående er gods, der går ud af havnen Godsart: følger ovenstående godsklassifikation NST07 Lasteenhed: grupperingen dækker over enheder, der bruges til at pakke gods i for at gøre transporten og især intermodal transport lettere. Det er container, ro-ro enheder (fx lastvognstrailer) og veksellad Landegrupper: Der benyttes særligt opdelingen mellem europæiske havne og havne i resten af verden. Indenfor skibsbranchen skelnes mellem den nære søtransport (short sea shipping) defineret her som transport til og fra andre europæiske havne og den fjerne søtransport (deep sea shipping) defineret her som transport til og fra havne i ikke-europæiske lande. Skellet skyldes, at det er to forskellige forretningsområder med forskellig konkurrencesituation, forskelligt materiel og ofte forskellige godstyper. Skibsenhed: I tabellerne SKIB41 og SKIB421 opdeles godset efter om det er fragtskibsgods eller færgegods. Aflæsnings- op pålæsningsregion: Opdeling efter den geografiske inddeling NUTS 2.3 Sektordækning Havne. 3 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
2.4 Begreber og definitioner Færge: En type af passagerskib, hvor der ikke er særskilte kahytter til (alle) passagerer og der er dedikerede dæk til passagerer. Færger sejler typisk i faste ruter og kan medbringe gods i mindre omfang og ofte køretøjer. Fragtskib: Skib hovedsagelig beregnet til transport af gods. Bruttotonnage (BT): Bruttotonnagen er en ubenævnt måleenhed for størrelsen af et skib defineret ud fra rumindholdet af alle lukkede rum i skibet. Søfartsstatistik: Søfartsstatistikken omfatter statistikkerne Skibsfarten på danske havne (gods) og Passager- og færgefart (passagerer). Handelsskib: Et skib beregnet til transport af varer eller passagerer eller udrustet til udførelse af særlige kommercielle aktiviteter, fx fiskeskibe, supply skibe, m.fl. I søfartstatistikken indgår fiskefartøjer ikke og øvrige fartøjer udelukkende, hvis der transporteres personer eller varer. Flagstat: Flagstaten er det land, hvor skibet er indregistreret. Passagerskib: Et skib primært beregnet til at sejle med mere end 12 betalende passagerer. Ro-ro passagerskibe, dvs. ruteskibe, som primært medtager roll-on roll-off enheder (fx anhængere) indgår ikke i kategorien. Havn: Lokalitet udstyret med anlæg, hvor handelsskibe kan losse eller laste gods samt ud- eller indskibe passagerer, som regel direkte på en anløbsbro. Skibsanløb: Skibsanløb omfatter havneanløb med henblik på at losse eller laste gods eller ind- eller udskibe passagerer. Ro-Ro enhed: Ro-Ro (Roll-on Roll-off) enhed er et køretøj med egne hjul til godstransport, fx en lastbil eller en løstrailer (påhængsvogn eller sættevogn). Skib: Et overfladebrydende, selvfremdrevet, søgående fartøj. Hovercrafts og u-både indgår ikke. TEU - Tyvefodsækvivalentsenhed: TEU er et standardmål for antal containere omregnet til enheder svarende til en 20 fods container. 2.5 Enheder Offentliggørelsesenheden er havnen. 2.6 Population Danske havne 2.7 Geografisk dækning Danmark. 4 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
2.8 Tidsperiode De kvartalsvise tidsserier for gods- og containeromsætningen dækker tidsperioden fra 2000 og frem. 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik. 2.14 Indberetningsbyrde Respondentbyrden for 2013 er målt i 2004-priser opgjort til 598.000 kr. vedrørende Skibsfarten på større danske havne 53.000 kr. vedrørende Skibsfarten på mindre havne 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Lov om Danmarks Statistik, §8, stk.1, jf. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018. Rådets direktiv 2009/42/EF af 6.maj 2009 om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen (omarbejdning). 2.12 Hyppighed Kvartalsvis (større havne) og årlig (mindre havne). 2.11 Referencetid 01-07-2021 - 30-09-2021 2.10 Måleenhed Anvendte måleenheder: Passagerer i 1.000 styk Gods i 1.000 ton Containere i TEU (Twenty-foot Equivalent) Transportarbejde i mio. tonkm (tonkilometer) 2.15 Øvrige oplysninger Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller ved henvendelse til Danmarks Statistik. COVID19-pandemien har ikke haft betydning for dataindsamling eller kvaliteten af statistikken. 5 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
3 Statistisk behandling Årsstatistikken dækker alle danske havne med gods eller passagertrafik. Kvartalsstatistikken dækker kun de største havne. Statistikken indsamles via en regnearksløsning og http://www.Virk.dk. Svarraten er 100 pct. Data kontrolleres for korrekt brug af koder og klassifikationer samt intern konsistens. Endvidere kontrolleres udviklingen af data på mikro- og makroniveau i forhold til tidligere perioder. 3.1 Kilder Statistikken over godsomsætning og krydstogtspassagerer baseres på tre kilder: Månedlige indberetninger fra større danske trafikhavne, som har en årlig godsomsætning 1 mio. ton eller derover, om hvert enkelt anløb af fragtskibe og krydstogtskibe, se tællingens oplysningsside Årlig, summarisk indberetning fra de øvrige trafikhavne om skibsanløb, godsomsætning og krydstogtpassagerer, se tællingens oplysningsside Månedlige indberetninger fra færgerederier af overførte køretøjer, passagerer og gods, jf. separat statistikdokumentation for Passager- og færgefart , se tællingens oplysningsside Tabellerne med investeringer og over søulykker baserer sig på data hentet dels fra Nationalregnskabet og dels fremsendt fra Søfartsstyrelsen. 3.2 Indsamlingshyppighed Skibsfarten på større danske havne indsamles månedlig og offentliggøres kvartalsvis. Skibsfarten på mindre danske havne indsamles årlig og offentliggøres sammen med de store havne årlig som Skibsfarten på danske havne . 3.3 Indsamlingsmetode Alle data indsamles via den fællesoffentlige indberetningsportal http://www.Virk.dk. Statistikkernes oplysningssider for indberettere kan findes her: Skibsfarten på større havne Skibsfarten på mindre havne 3.4 Datavalidering De indberettede data kontrolleres for korrekt anvendelse af koder og klassifikationer og kontrolleres på både mikro- og makroniveau for udvikling i forhold til tidligere perioder. 6 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
3.5 Databehandling Den kvartalsvise statistik består af input fra to kilder: Skibsfarten på større havne og Passager- og færgestatistikken . Fra den sidste er det kun godstransporten med færger, der indgår. Begge statistikker opgøres på samme detaljeringsniveau med undtagelse af godsklassificering. Alt gods fra færgetransporten karakteriseres som Færgegods . Data kontrolleres for dobbelte indberetninger af anløb og af godstransaktioner. Negative linier, som neutraliserer fejlagtige linier, bliver håndteret. I visse tilfælde imputeres godsmængden i færgetransporten baseret på antallet af lastvogne. Det gør sig gældende, når rederierne ikke kan levere tal for godsmængder, men kun antallet af lastvogne mm. Imputeringen tager udgangspunkt i indberetninger, hvor alle data er rapporteret. Der foretages ikke opregning, da den kvartalsvise statistik er defineret som dækkende de havne, der håndterer over 1 mio. ton gods årligt, hvilke alle indberetter. Den årlige statistik er totaldækkende. 3.6 Korrektion Der foretages korrektioner i skibstypen, hvis den indrapporterede skibstype er i modstrid med godstype. 4 Relevans Statistikken anvendes af havnene selv, Eurostat og andre dele af EU-kommisionen, ministerier, organisationer, forskere og i bred almindelighed til overvågning af godstransportaktiviteten i danske havne samt til udformning af transportstatistik. 4.1 Brugerbehov En af statistikkens primære brugere er Eurostat og andre dele af EU-kommisionen, som samler tilsvarende statistik for alle EU- og EFTA-lande til analyser og fastlæggelse af fælles transportstatistik. Andre primære brugere er ministerier, der anvender statistikken som baggrund for og til udformning af transportstatistikken. I det private erhvervsliv anvendes statistikken bredt af havnevirksomheder og havnene selv, branche- og interesseorganisationer samt konsulent- og analysefirmaer til forskellige analyser af godstransporten gennem danske havne. 4.2 Brugertilfredshed Der indsamles ikke systematisk viden om brugertilfredsheden for denne statistik. Det er dog indtrykket baseret på den løbende brugerkontakt, at brugerne er tilfredse. 7 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
4.3 Fuldstændighed af data Statistikken opfylder alle krav og guidelines, der er besluttet i enighed mellem Eurostat og medlemslandene. Den forordningsbestemte statistik dækker gods- og passagertransporten til søs samt ulykker til søs. Ud over den forordningsbestemte statistik udarbejder Danmarks Statistik tabeller over investeringerne i havnene. Investeringerne er en del af beregningerne til Nationalregnskabet og medfører derfor ingen yderligere byrde for virksomhederne. 5 Præcision og pålidelighed Statistikken er en totalopgørelse af godstransportaktiviteten baseret på data fra alle havne, som håndterer gods. Størstedelen af data stammer fra kvartalsvise indberetninger fra alle de største havne. For de resterende mindre havne består data af summariske oplysninger. På de centrale variable er der fuld dækning og en usikkerhed på mindre end 3 pct. Der forekommer mindre revisioner af typisk beskeden størrelse. Der er ikke systematisk bias i disse revisioner. 5.1 Samlet præcision Statistikken baserer sig for størstedelen af statistikken sig på kvartalsvise indberetninger af enkelt anløb i de største havne og for de resterende havne årligt summariske oplysninger. På de centrale variable (godsmængde og nationalt transportarbejde) er dækningen 100 pct. Usikkerheden på de centrale variable vurderes til mindre end 3 pct., dvs. den sande godsmængde ligger indenfor +/- 3 pct. af den offentliggjorte. 5.2 Stikprøveusikkerhed Ikke relevant for denne statistik. Den årlige statistik baserer sig på en totalopgørelse af godsaktiviteten i de danske havne med fyldestgørende data fra alle havne og færgeoperatører. Der er således ikke stikprøveusikkerhed på den årlige opgørelse. I den kvartalsvise statistik modtages indberetninger fra hele populationen, som består af havne med et cutt-off på godsomsætningen på 1 mio. ton årligt. Der er ikke tale om en stikprøve og derfor er der ikke stikprøveusikkerhed. 8 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø
5.3 Anden usikkerhed Opgørelser over flagstat, pålæsningsland og aflæsningsland for fragtskibe er udelukkende baseret på indberetninger fra de større havne, der håndterer mere end 1 mio. ton gods årligt. I 2012 dækkede disse havne 83 pct. af det udlossede gods, 89 pct. af det indladede gods og 76 pct. af samtlige fragtskibsanløb på danske havne. På oplysningerne om godsmængder og transportarbejde (nationalt) er dækningen meget tæt på 100 pct. Der kan forekomme lejlighedsvis godstrafik på de allermindste havne, som ikke indgår i statistikken, da de ikke systematisk håndterer gods. Det vurderes dog, at det har et meget beskedent omfang. Målefejl kan forekomme i de dele af statistikken, som havnene indsamler alene til statistisk brug, dvs. skibstype, godsart og oprindelses- og destinationshavn. I færgegods kan der forekomme beregningsfejl ved imputeringen af godsmængder i de tilfælde, hvor kun antallet af lastvogne indrapporteres og godsmængden ikke indgår. Der er ingen bortfald, beregningsfejl og modelantagelser i statistikken. 5.4 Kvalitetsstyring Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker . Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 5.6 Kvalitetsvurdering Der er meget høj dækning med 100 pct. svarrate og der foretages relativt få revisioner. På de centrale variable godsmængde og national transportarbejde er kvaliteten meget høj og fuldt dækket. I det omfang havne, som ikke normalt og systematisk håndterer gods, lejlighedsvis har godstransaktioner, undervurderes den samlede statistik. Idet anløb på store havne registreres med oprindelses-/destinationshavn, kan transaktioner på de allermindste havne identificeres og undervurderingen er mindre end 0,1 pct. af den samlede godsmængde, når den forekommer og oftest nul. På enkelte variable er usikkerheden større på grund af havnenes manglende adgang til oplysninger om godsart, skibstype og oprindelses- og destinationshavn. 9 / 15 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø