6 Som beskrevet i afsnittet om fordeling af værdierne, så er det kun 83,3 pct. af værdierne, som indgår i den almindelige formuestatistik. Dette peger i retning af, at værdien af de unoterede aktier er undervurderet.
Manglende korrektion for fremtidig beskatning af allerede vundne aktiegevinster trækker derimod mere i retning af en overvurdering. I formueregistret er der allerede betalt skat af en del komponenter - fx bankindeståender og gæld - mens der ikke er betalt skat af andre komponenter som fx pensioner med løbende udbetaling. For at gøre de forskellige typer af formuekomponenter i formuestatistikken mere sammenlignelige, så er der i nogle komponenter justeret for fremtidige skattebetalinger af de værdier personen allerede. Det store eksempel herpå er pensionsformuen, hvor 40 pct. af værdien fratrækkes på de pensionsordninger, der endnu ikke er beskattet i beregningen af nettoformuen. En del af værdien i unoterede aktier vil også komme til beskatning i fremtiden, men det er der ikke justeret for. Unoterede aktier vil blive beskattet forskelligt afhængigt af, hvordan gevinsten realiseres. En del gevinster vil givetvis blive beskattet løbende som kapitalindkomst, her er der umiddelbart ikke noget større problem i forhold til statistikken. Men fx vil de rene aktiegevinster ofte først blive beskattet, når aktierne sælges og gevinsten realiseres. Her kan der være opbygget en formue, som aktivt afventer, at blive beskattet, så snart gevinsten realiseres. Aktiegevinster og udbytter beskattes med 27 pct. op til 58.900 kr. i 2022 og 42 pct. af beløb derover. Der gælder samme regler for unoterede aktier med fradrag for evt. tab og af penge, der er investeret, som for handel med noterede aktier. Det er altså en ukendt andel af de samlede værdier, som i sidste ende vil blive beskattet i fremtiden. Det, at der endnu ikke er fremtidig beskatning af allerede opnåede gevinster, peger isoleret set i retning af en overvurdering af værdien af unoterede aktier – når de opgøres i kontekst med andre allerede beskattede formuekomponenter.
Derudover indgår der i formuestatistikken i forvejen alle typer af aktier i depot. Heri kan der potentielt også indgå nogle unoterede aktier. Der er i denne forbindelse en risiko for dobbelttælling af unoterede aktier i depot. Ligeledes kan der indgå lidt unoterede aktier på private ratepensioner. Der er dog ikke fundet indikationer på større problemer med dobbelttællinger.
De mange modsatrettede effekter gør det svært at komme med et samlet bud på, i hvilket omfang værdien af de unoterede aktier er over- eller undervurderet, dog er der mest der indikerer, at der samlet set er tale om en undervurdering. De unoterede aktier ejes oftest af personer i toppen af formuefordelingen, dermed betyder den manglende dækning af de unoterede aktier formentlig også at formuefordelingen fremstår lidt mere lige ende egentligt er.
Som det fremgår ovenfor er der samlet stor usikkerhed forbundet med værdisætningen af de unoterede aktier. Ud over ønsket om at undgå databrud, er medtagelsen af unoterede aktier en af årsagerne til, at der i Statistikbanken også er lavet en dataserie, der viderefører den gamle definition af den samlede nettoformue, dvs. uden de unoterede aktier. Ønskes formueopgørelser uden unoterede aktier, kan man således vælge 2014-definitionen af nettoformuen, som både er eksklusiv unoterede aktier og uden offentlig gæld til inddrivelse, der ligeledes blev en del af formuestatistikken fra 2020.